Efterårsferiekursus: Intensiv introduktion til drejning
Tilmeld
Kom med på værkstedet og brug din ferie med ler på hænderne og muligheden for at lære et fantastisk håndværk.
Over 3 dage i ferien får du en intensiv mulighed for at lære og øve de basale teknikker, der skal bruges for at komme i gang med at dreje dine egne kopper, skåle, vaser, lysestager mv.
Kurset vil være en blanding af fælles undervisning samt øvelser ved drejeskiven og personlig vejledning.
Vi starter helt fra bunden, så alle kan være med. Kurset indeholder teknikker som centrering, formning på drejeskiven, afdrejning og glasering. Der kan derudover leges med andre teknikker som begitning/sgafitto.
Første dag indeholder introduktion til de grundlæggende teknikker, og de efterfølgende dage vil vi have fokus på at øve at dreje og afdreje. 2 uger senere mødes vi en aften, hvor vi glaserer de færdige produkter.
Leret, du bruger undervejs, er inkluderet i prisen, og alle dine færdige produkter får du med hjem efter endt forløb.
Med max 8
deltagere pr. hold er der god mulighed for personlig vejledning.
Alle materialer er inkluderet i prisen og I får jeres værker med hjem efter
sidste brænding.
Medbring tøj
der gerne må blive beskidt (og/eller et forklæde) samt et hviskestykke.
Vi holder pause midt på dagen, så husk at medbringe frokost.
Rabatter til studerende og pensionister forudsætter bopæl i Herning Kommune.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 22102
- Første møde:
- 13.10.25 kl. 10:00
- Sidste møde:
- 29.10.25 kl. 18:00
- Mødegange:
- 4
- Lektioner:
- 22
Pris
- Almen
- DKK 2040,00
- Pensionist
- DKK 1908,00
- Studerende
- DKK 1908,00

Katrine Andersen
Hej! Jeg hedder Katrine, og jeg brænder for keramik. Som uddannet bioanalytiker har jeg et øje for detaljen, men det er gennem kreativt håndværk, at jeg virkelig finder glæde. Jeg har tidligere afholdt workshops i strik, hækling, tufting og tekstilreparation, men min største passion er keramik – især drejning.
På mine kurser lærer du at arbejde med ler fra bunden,
udforske forskellige teknikker og skabe dine egne unikke keramikstykker. Uanset
om du er nybegynder eller har erfaring, er der plads til dig.
Se mere af mit arbejde på Instagram: @katrineurskovkeramik
Jeg glæder mig til at dele min passion med dig!